Leaf icons created by Pixel perfect - Flaticon
Frisæt dig selv
Er du havnet i en blindgyde med din personlige udvikling?

Har du brug for at få bearbejdet noget i din fortid?

Har du dyrket mindfullness, yoga, meditation, og du ikke synes det gør dig til et bedre menneske uden for måtten / meditationspuden?

Har du lagt mærke til at du konstant er oppe i dit hoved, og har brug for mere ro og energi?

... kan du svare ja til et af disse spørgsmål, så kan jeg tilbyde dig coaching der kan frisætte din energi.

Sessionerne varer ca. 90 minutter, og kan udføres både personligt og online.

Dansk
English
Om metoden
Om metoden
Metoden jeg anvender hedder Kiloby Inquiry, og er en kropsbaseret kognitiv terapi. Jeg hjælper dig til gennem at møde din krops reaktioner frisætte energier der er bundet i fortiden.

Dens mål er at frisætte dig fra illusionen om at du er dine tanker eller følelser, og arbejder med at hjælpe dig til at acceptere hvem du er inderst inde.

Sammen med dine tanker og følelser er der nogle kropslige fornemmelser, som kan være mere eller mindre stærke. Ved at møde dem kan du bearbejde de oplevelser der kan have fæstnet sig på en uhensigtsmæssig måde. Det særlige ved Kiloby’s metode er at gennem at genkalde dig det der er svært på en nænsom måde, arbejder du på at møde kropsreaktionen så du bliver i stand til at møde din hverdag på en ny måde.

I en session er det altid dig der sætter grænsen for hvor langt det går, og som en del af metoden vil du få redskaber og teknikker som kan hjælpe dig i din hverdag når en tanke eller følelse overvælder dig. Du vil også få metoder til at arbejde med dig selv alene, ja, det er faktisk nødvendigt at du starter med at bruge det jævnligt for at få mest ud af arbejdet.

Metoden er navngivet af Scott Kiloby, se mere på https://www.kiloby.com. Hvis du er interesseret i at møde andre der arbejde med samme metode, så er der et forum på hans hjemmeside hvor ligesindede kan udveksle erfaringer.

Hvis du vil høre mere om det er noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig på frisaet@semey.dk

Om mig
Jeg har taget en 1 ½ års facilitator-uddannelse hos Kiloby.com, og er certificeret 1+2 niveau facilitator derfra.

Jeg er hatha yogalærer i Bælum sammen med min kone, og har dyrket yoga siden 2016.

Jeg dyrker vipassana meditation i traditionen fra S.N. Goenka (dhamma.org)

Grunden til at jeg har taget denne facilitator-uddannelse er at jeg ser et øget behov for at komme tilbage til en balance, og jeg ønskede at finde en metode der både var hurtig, enkel og virksom, og ud fra mine egne erfaringer og mange andres er Kiloby Inquiry en som tager fat i den del af vores psyke som typisk ikke kan nås når man blot mediterer (er oppe i sit hoved), men som udtrykker sig i vores krop.

Der findes mange andre lignende metoder, men min erfaring er at Kiloby Inquiry facilitering er god til at tage fat ved roden af problemet.

KILOBY Inquiry er genvej, der i sin enkelthed giver os mulighed for at mærke ind i vores gemte og glemte følelser og løsne dem som en automatisk reaktion fra gamle traumer, og dette giver friheden til at handle ud fra nuet. Metoden er uhyre enkel og kan endda anvendes uden at man nødvendigvis skal fortælle om den episode, der skal arbejdes med.
Hvad siger andre?
Om mig
Hvad siger andre?
Lene R:
Jeg kan varmt anbefale sessions med Ian, hvis du har nogle områder af dit liv, hvor du føler dig begrænset i at gøre det du egentlig gerne vil uden at være styret af gamle programmeringer.

Ian formår med sin ro, rummelighed, nærvær og humor at holde et rum i arbejdet med inquiry, hvor det har været muligt for mig at slippe meget af min angst og gamle traumer. Noget der har begrænset mig voldsomt i at leve mit liv og gjort mig utrolig syg .. også fysisk.

Jeg har været i mange psykolog forløb gennem tiden, og jeg kan mærke , at selv om metoden egentlig er uhyre enkel, så er den også utrolig forløsende. Og det fine er at jeg nu også selv kan bruge den på daglig basis.

Jeg er lige så stille ved at få kontakt til mine følelser igen, og kan navigere i verden på en helt ny og konstruktiv måde, fordi jeg begynder at kunne mærke mig selv. Jeg er ikke rask, men jeg er på vej.
Om mig